Leif Sinius trækker sig som kandidat for Enhedslisten
Stevns Kommune: Enhedslisten har mistet deres spidskandidat til kommunalvalget tirsdag den 19. november
Enhedslisten i Stevns kommune har her kort før kommunalvalget, som finder sted om mindre end otte uger, mistet deres spidskandidat, Leif Sinius fra Havnelev.
– Jeg meddeler hermed, at jeg trækker mig som kandidat til kommunalbestyrelsen for Enhedslisten Stevns på grund af sygdom i min nærmeste familie, skriver Leif Sinius i en pressemeddelelse torsdag aften. Og han fortsætter:
– Jeg er rigtigt ked af at måtte tage dette skridt; men jeg føler, at det er det rigtigste at gøre i den nuværende situation. Jeg vil fortsat være medlem af Enhedslisten Stevns, omend mine aktiviteter fremover vil være på de “indre linjer.
Enhedslistens lokale kontaktperson Sejer Folke tager sig af valgkampen fremover.
Kommentarer