Lejerbo Stevns har søgt om lån til 7.967.000 kr
Lejerbo har på vegne af Lejerbo Stevns indsendt ansøgning om godkendelse af låneoptagelse og kommunegaranti i forbindelse med tagudskiftning og installation af nye gasfyr.
Der søges om godkendelse til at optage et kreditforeningslån til udskiftning af tag, ventilatorer og veluxvinduer på Kridthuset, udskiftning af vinduer i Malthuset samt udskiftning af veluxvinduer i Bovangen lige nr.
Derudover skiftes alle 68 stk gasfyr, da de er begyndt at give problemer.
De samlede udgifter er beregnet til 7.967.000 kr., som kan finansieres af 30-årigt kreditforeningslån med 100% kommunegaranti. Den nødvendige huslejestigning er 4,78%. Den nuværende husleje er 930,06 kr. pr. m2. Ny leje vil udgøre 974,53 kr. pr. m2. Boligselskabets dispositionsfond har bevilget et årligt tilskud på ca. 200.000 kr., hvilket udgør en mindre lejestigning svarende til 2,5%.
Beslutning om tagudskiftning og nye gasfyr er godkendt på organisationsbestyrelsesmøde den 23. november 2017 og afdelingsmøde i Lejerbo Stevns afd. 174-0 den 30. januar 2018.
Lovgrundlag
Lov om almene boliger.
Ifølge almenboliglovens §98, stk. 1 kan kommunen yde garanti for låneoptagelse.
Økonomi
Udskiftning af tag og gasfyr, har den konsekvens, at Stevns kommune skal give 100% kommunegaranti for et kreditforeningslån på 7.967.000 kr.
Kommentarer