Lejlighed i Store Heddinge sendt på tvangsauktion
Store Heddinge: En stor højloftet lejlighed på Egestræde 11 i Store Heddinge er blevet sendt på tvangsauktion
En førstesals ejerlejligheden på 104 m² på Egestræde 11 B i Store Heddinge er blevet sendt på tvangsauktion. Ejendommen, der er centralt placeret i Store Heddinge, er opført i røde mursten og opvarmes med naturgas.
Direkte adgang til stor stue med hvidt elementkøkken. Hårde hvidevarer af mrk. Siemens, køle/fryseskab, keramisk komfur samt emhætte af ukendt mærke. Ovn og opvaskemaskine fandtes ikke i lejligheden ved besigtigelsen.
Fra stuen er der adgang til badeværelse med hvide skabselementer. Der er bruseniche, wc og håndvask samt vaskemaskine og kondenstørrer, begge af mrk. Siemens. Fra stuen er der ligeledes adgang til tre værelser og et lille skab/kammer med eget vindue.
Der er lamelparketgulve i opholdsrum.
Der er pudsede lofter og mere end 3 meters højde til lofterne. Lejligheden er forsynet med termoruder, hvoraf nogen må forventes at være punkterede.
Funktionalitet af installeret dørtelefon og handicaplift kendes ikke.
Ejendomsværdien er 850.000 kroner.
Tvangsauktionen afholdes tirsdag den 12. februar klokken 14:00 ved Retten i Roskilde.
Fremvisning kan ske tirsdag den 5. februar efter tilmelding til Advokat Niels Ulrik Ottesen’s sekretær Birgit Pilgaard på telefon 3312 1810 eller e-mail: bpi@lawmsp.dk senest dagen før klokken 12.00.
Kommentarer