Hårlev

Lerskovvej 4 i Enderslev sendt på tvangsauktion

lerskovvej_4_enderslev
Hårlev: Realkredit Danmark har sendt en lille landbrugsejendom på Lerskovvej 4 i Enderslev på tvangsauktion

Lerskovvej 4 i Enderslev beskrives som en lille landbrugsejendom med jordtilliggende på 19.559 m², udlagt som hestefolde.

Stuehuset er opført i mursten med eternittag i 1915 med et samlet boligareal på 184 m². Det opvarmes med centralvarme.

Stuehuset indeholder: Indgang til fyrrum /vaskerum med bord med vask, uudnyttet rum, fordelingsgang, badeværelse med badekar, bruser og to håndvaske, to små værelser, stue med brændeovn og trappe til 1. sal samt udgang til træterrasse på den ene side og overdækket terrasse på den anden side. Stuen er åben til køkken med hårde hvidevarer.
På 1. sal, hvor der er synlige bjælker er der en møblerbar repos, soveværelse i den ene gavl, og et stort værelse i den anden gavl samt et gæstetoilet.
En god hestestald med 6 bokse, opført i 1987 med bebygget areal 94 m², tagetage 80 m², samlet erhvervsareal 94 m².

Udhusbygning opført i 1915 med bebygget areal 40 m².

Carport opført i 1988 med bebygget areal 29 m².

Der er flere udhuse / skure, der ikke er registreret i BBR.
Ejendomsværdien er sat til 1.950.000 kroner, heraf grundværdi 685.600 kroner.

 

Tvangsauktionen afholdes tirsdag den 16. december klokken 11:30 ved Retten i Roskilde

Kommentarer