Rødvig

Lille Heddinge Menighedsråd søger en organist

havnelev_kirke

Lille Heddinge: Stillingen som organist ved Havnelev, Lille Heddinge og Højerup sogns kirker er ledig.

Havnelev, Lille Heddinge og Højerup sogns menighedsråd søger en organist til deltidsansættelse ansættelse per den 1.september 2015 eller hurtigst muligt derefter.

Stillingen er på 22 timer pr. uge.

Organisten skal kunne:

  • spille såvel orgel som klaver
  • medvirke til alle gudstjenester og kirkelige handlinger i de tre kirker
  • medvirke ved plejehjemsgudstjenester, sognearrangementer, særlige salme- og sangaftener
  • lede et børnekor, oprette en korskole, arrangere koncerter samt andre arrangementer med børn og kirke.
  • kan medvirke til at forme gudstjenesten og indgå i planlæggelsen af gudstjenester
  • indgå i et frugtbart samarbejde med præst, øvrige ansatte, menighedsråd og frivillige medarbejdere
  • være med til at styrke fællesskabet og kirkelivet
  • hjælpe ved minikonfirmand- og konfirmandundervisning
  • afholde babysalmesang

Menighedsrådene forventer en dygtig og engageret organist, der har sans for traditionen, men også har lyst til at arbejde med nyere ting, herunder også rytmisk musik.

Ansættelse sker ved Lille Heddinge/Højerup og Havnelev Sognes Menighedsråd beliggende Rødvigvej 37, 4673 Rødvig.

Interesserede kan læse hele jobopslaget på jobindex.

Ansøgningen med relevante bilag sendes til kirkekontoret, Rødvigvej 37, 4673 Rødvig eller på mail til 7493@sogn.dk – fortrolighedspostkassen.

Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest onsdag den 22. juli 2015.

Ansættelsessamtaler samt prøvespil forventes at finde sted i uge 32/33

Kommentarer