Lille hus på Bjælkerupvej sendt på tvangsauktion
Store Heddinge: Realkredit Danmark har sendt ejendommen Bjælkerupvej 69 i Store Heddinge på tvangsauktion
Ejendommen Bjælkerupvej 69 i Store Heddinge, der er blevet sendt påtvangsauktion af Realkredit Danmark, beskrives som et pudset enfamiliehus med eternittag, beliggende i Bjælkerup tæt på Store Heddinge Bymidte. Grunden er på 729 kvm.
Huset, der er opført i 1910 med til- og ombygning i 1981, opvarmes med naturgas. Det samlede boligareal er på 128 kvm. heraf udnyttet tagetage på 49 kvm., herudover er der en carport på 48 kvm. opført i 1983 med built-up tag samt et udhus på 47 kvm opført i 1910.
Boligen indeholder: Entre med trappe til 1. sal, badeværelse, køkken med lyse køkken elementer og hårde hvidevarer, vinkelstue med træloft med synlige bjælker, og udgang til haven. På 1. sal: Stor repos / stue, soveværelse samt 2 små værelser med skråvægge.
Udhuset indeholder: værksted, udhusrum og fyrrum med naturgasinstallation.
Ejendomsværdien er per 01.10.2011 820.000 kroner, heraf udgør grundværdi 298.600 kroner.
Tvangsauktionen afholdes torsdag den 30. august klokken 13:30 ved Retten i Roskilde
Kommentarer