”Lille Nørd” besøger grøn energimessen
Store Heddinge: Katrine og Kristian, bedre kendt som de populære værter i TV-programmet Lille Nørd gæster Grøn Energi Stevns i Stevnshallen
Lørdag den 27. september afholder Stevns Erhvervsråd og Stevns Kommune messen Grøn Energi Stevns i Stevnshallen. Messen er rettet mod alle borgere på Stevns og skal være med til at sætte bæredygtighed på dagsordenen i hele kommunen.
Arrangørerne har også tænkt på børnene. Fra klokken 13 til 14 optræder de populære værter i TV-programmet Lille Nørd på DR1 og Ramasjang, Katrine og Kristian med et børneshow om global opvarmning.
Læs også: Grøn energimesse i Stevnshallen
Der er i øvrigt gratis morgenmad til de første 100 besøgende.
Man kan læse mere om Grøn Energi Stevns på kommunens hjemmeside. Dagens program kan findes på facebook.
Grøn Energi Stevns finder sted lørdag den 27. september fra klokken 10 til 16 i Stevnhallen i Store Heddinge
Kommentarer