Store Heddinge

Linedance sæsonen begynder onsdag

el_paso_linedancers_2

El Paso Couple- & Linedancers afholder den årlige introduktion i Store Heddinge onsdag

Onsdag den 27. august klokken 19.00 afholder El Paso Couple- & Linedancers sin årlige introduktion i Erikstrupskolens hal. Klubben har dans på flere niveauer, fra begynder til øvet i både linedans og pardans, og der danses i både Store Heddinge og i forsamlingshuset Thorsborg i Store Torøje.

Instruktør Marianne Valentin som normalt leder de forskellige hold, får den 22. august indopereret et knæimplantat og er derfor ikke i stand til at vise dansene de første 3 måneder af sæsonen.

Heldigvis er det lykkedes klubben at skaffe to meget dygtige og kompetente instruktører.

Mona Mikkelsen der permanent skal tage sig af det nye begynder hold som danser om mandagen i Store Heddinge.

Endvidere Annie Muxoll der skal lede de 3 hold der danser om torsdagen i Store Torøje.

Deltagerne danser sig glade til dejlig musik og har ikke ambition om at være professionelle. Foreningens motto er: “Det er kun for sjov”.

– Vi er sikker på at Linedance også er noget for dig, så kom og prøv og bliv glad i låget. Her griner vi ikke af hinanden, men meget tit griner vi af os selv, skriver Margit Faarup fra El Paso Couple- & Linedancers.

El Paso Couple- & Linedancers afholder sin årlige introduktion onsdag den 27 august klokken 19.00 – 21.00 i Erikstrupskolens hal.

Kommentarer