Livet på lavt vand med en naturvejleder
Naturvejlederne inviterer alle nysgerrige børnefamilier til familieaktiviteter på stranden
Hvad gemmer der sig under overfladen i det lave vand ved Rødvig Strand?
Naturvejlederen medbringer små fiskenet, bakker, akvarier, lupglas og andet til at studere det liv, der udfolder sig lige imellem vores ben, når vi bader ved de danske kyster.
-Vi vil have chance for at fange tanglopper, rejer, muslinger, krabber og meget andet. Vi ser også på det tang, vi finder, fortæller naturvejleder Kirsten Føns, der fortsætter:
Det vil være en god idé at have badetøj eller shorts på, da vi skal ud i bare ben og fiske.
Husk børn skal altid være ifølge med voksne, der har ansvaret for sikkerheden.
Man skal ikke tilmelde sig, man møder blot op foran Rødvig Turistbureauklokken 10.
Turene foregår følgende fredage: den 12., 19., 26. juli og 2. august klokken 10 til 12.
Kommentarer