Lockout rammer også børn med særlige behov
Læserbrev: KL har vist ikke helt styr på, hvad deres varslede lockout OGSÅ kan betyde!
Indsendt af Gitte Christensen, Enhedslisten Stevns, Bogfinkevej 4, Hellested
4652 Hårlev
Mine 2 yngste går på en special-skole, men fordi denne skole er tilknyttet den almindelige folkeskole her i kommunen, så bliver lærerne også her, lockoutet.
Børn med særlige behov, bliver altså ramt og rystet i den grad i deres grundvold, blot fordi KL ikke vil føre en reel forhandling, men i stedet for satse på at regeringen står klar med et lovindgreb, der vil tage stor hensyn til deres højt priste folkeskolereform.
Og kommunen har selv banet vejen, gennem utallige besparelser i årenes løb!
Besparelser som i aller højeste grad, kun kan gå galt!
Inklusion?
Inklusion virker KUN, hvis de rette værktøjer er til stede!
Reform?
Reformer virker KUN, hvis der er tale om forbedringer, og IKKE forringelser!
KL er skyld i, at mange børn med særlige behov, får brug for massiv indsats gennem flere måneder, for at skaden på deres ellers trygge rammer i det særlige tilbud, bliver genoprettet!
Mine børn skal nok få opretholdt det faglige, mens KL kradser sig i skridtet, og sparker dæk… men at forklare dem, hvorfor KL ikke vil lade dem komme i skole, er sgu en svær omgang!
Især når der ikke er ret meget af den førte politik, der overhovedet giver mening…
Giv IKKE skylden på lærerne, de vil nemlig gerne undervise, og være med til at sørge for at vores børn også som voksne, kan finde en plads i samfundet!
Jeg håber det bedste for de mange familier, der bliver hårdt ramt, af denne mærkværdige opførsel fra KL.
Kommentarer