LOF indbyder til Stevns’ største valgdebat
Hvad vil der ske med Stevns de næste 4 år? Det er et af de store spørgsmål på LOF Stevns’ vælgermøde i Snurretoppen.
Tirsdag den 14. november blokken 19.00 indbyder LOF til Stevns’ største valgdebat i kulturhuset i Snurretoppen, Algade 32 i Store Heddinge.
Til at styre debatten har LOF fået fat i en af landets bedste og mest efterspurgte ordstyrere, Kurt Strand.
Det bliver en spændende aften med en oplagt mulighed for at høre og stille spørgsmål til de opstillede partier og kandidater.
Følgende har tilmeldt sig til debatten:
- Enhedslisten: Jan Jespersen
- Venstre: Anette Mortensen
- Nyt Stevns: Mogens Haugaard
- Borgerlisten Stevns: Thor Grønbæk
- Radikale: Line Krogh Lay
- Socialdemokratiet: Steen S. Hansen
- Dansk Folkeparti: Janne Halvor Jensen
- Konservative: Mikkel Lundemann
- Liberal Alliance: Rasmus Englund
- Socialistisk Folkeparti: Michael Graakjær
Der er gratis adgang til debatten, men desværre ikke ubegrænset plads. Dørene åbnes klokken 18.00 og lukkes når sidste plads er optaget. LOF håber at fylde salen, så kom i god tid.
Snurretoppen står for salg fra caféen.
Der vil ikke være pause i debatten. Pressen er til stede.
Kommentarer