Store Heddinge

Lokal landmand mister 15.000 på ny lov

Store Heddinge: Lars Hansen, der er landmand i Store Heddinge er ikke glad for en ny lov, som vil forhindre ham i dyrke den jord, der ligger op til vandområder

Fremover må landmænd ikke dyrke den del af deres jord, der ligger tættere end ti meter op til vandløb, vandhuller eller søer. Grunden er, at det vil mindske udrensning af kvælstof og fosfor i vandet. Arealet svarer til tre hektarer jord i alt for landmand Lars Hansen fra Store Heddinge.

Til TV2 Øst siger Lars Hansen:

-Jeg mister 15.000 kroner på manglende indtægt fra min jord. Jeg har jo købt jorden til dyrkningsformål, og værdien af den alene er en halv million kroner, siger Lars Hansen.

En kompensation vil kunne komme på tale, men ifølge TV2 Øst frygter formanden for Sydøstsjællands Landboforening, Jørgen Pedersen, at kompensationen fra staten ikke kommer til at svare til landmændenes udgifter.

Kommentarer