Hårlev

Lokal vognmand udvider vognparken med en ny trailer

Se billedserie

Hårlev: Vognmand John Jørgensen ApS i Lille Linde ved Hårlev valgte en lokal forhandler da de skulle købe en ny lastvognstrailer.

Vognmand John Jørgensen ApS på Lundevej i Lille Linde ved Hårlev har netop købt en ny 4-akslet lastvognstrailer hos H.E. Jørgensen i Dalby.

Den nye lastvognstrailer er blandt andet udstyret med LED lys, afdækket cyklistværn, værkstøjskab og ekstra markeringslygter hele vejen rundt.

Vognmandsfirmaet John Jørgensen ApS blev etableret i 1995 af John Jørgensen. De tager sig af alle former for opgaver indenfor entreprenørkørsel.

Det flotte køretøj er lakeret i vognmandens firmaets velkendte mørkegrønne farve.

Tekniske data:

Til ære for teknik-nørderne kan det oplyses at der er tale om en 4 aks. tiptrailer  med  36 m3 aluminiumskasse. Traileren er med BPW aksler og løft på 1. og 4. aksel samt selvstyrende 4. aksel.

Kassen bliver tippet af et Hyva 191-6 tipstempel. Den er desuden bygget op med fjernbetjent Marcolin automatpresenning.

Traileren er udstyret med blitzblink – stige – bakalarm  – LED lys, samt smørring af bagerste aksel ført ud på lygtepanel, hvilket er standard på trailere fra HK Tipper.

Kommentarer