Store Heddinge

Lokale foldboldpiger skal deltage i Norway Cup

fodbold_tema_maal

Store Heddinge: 10 foldboldpiger og to trænere skal deltage i et af verdens største ungdoms-fodboldstævner, der hvert år afholdes i Oslo.

Fredag den 24. juli rejser Store Heddinge Boldklubs pigehold med Oslobåden til Norge, hvor holdet skal deltage i Norway Cup, der foregår fra søndag den 26. juli til og med lørdag den 1. august. Holdet består af ti piger og to trænere.

Norway Cup er et af verdens største ungdoms-fodboldstævner, der hvert år spilles i Oslo i uge 30 og uge 31. Finalerne spilles på fredag og lørdag i slutningen af uge 31. Der skal afvikles omkring 4.200 kampe under turneringen. I år er der tilmeldt 1.639 hold med over 32.000 deltagere fra 52 forskellige nationer. Deraf er der tilmeldt over 90 pigehold, fra blandt andet Sydkorea, Georgien og selvfølgelig Norge,

Pigerne fra Store Heddinge skal, udover at spille minimum fire kampe, blandt andet spille bowling, til fodboldgudstjeneste, på diskotek og besøge diverse seværdigheder, blandt andet Tusinfryd, der er den norske pendant til Tivoli.

Turen går hjemad igen med Oslobåden lørdag den 1. august med ankomst i Københavns havn søndag den 2. august om morgenen.

En lang række lokale virksomheder har sponseret bannere, spillertøj, rejsetøj, bolde og mange andre ting.

Holdet sender en stor tak til Stevns Print, Copenhagen Motorhome Camp, Kims Auto, Dagli’Brugsen Strøby, Dansk Affedtnings Industri, Klippingeslagteren, Hr. Kat, Sportigan Faxe, Fru.Mage, Min Bolighandel, Sportspower, Eir Soccer og John Photography.

Kommentarer