Lokalt kunstnerpar udstiller på fyrcentret
Stevns Klint: Kunstnerparret Annette Sjølund og Ole Bach Sørensen udstiller deres værker på Stevns Fyrcenter.
Lørdag den 26. marts klokken 12.00 er der fernisering på en udstilling med det lokale kunstnerpar Annette Sjølund og Ole Bach Sørensen i Fyrmesterboligen på Stevns Fyrcenter. Her er Stevns Fyrcenter vært for et glas og lidt at spise.
Annette Sjølund arbejder med motiver inspireret af organiske figurer, der er hentet i naturen. Træer, grene, former og farver fra blandt den stevnske natur, bliver til billeder, tegninger og keramik. Hun zoomer helt tæt på deres struktur og organisme – deres inderste opbygning bliver på den måde grundlaget for hendes kunst.
Ole Bach Sørensen arbejder med olie og akryl maleri på lærred såvel som på keramik. Hans motivverden er figurativt. Ofte vil man kunne finde troldeagtige, finurlige og humoristiske figurer i hans værker.
På selve ferniseringsdagen vil der være en række keramiske værker på udstillingen – disse vil af sikkerhedshensyn ikke kunne ses efterfølgende.
Udstillingen kan ses frem til den 17. april. Man kan se åbningstiderne på fyrcenter.stevns.dk
Kommentarer