Lokalt pastorat fejrer 50 års jubilæum næste weekend
Hellested: Spjellerup – Smerup – Hellested – Vemmetofte pastorat kan fejre 50 års jubilæum i år
I weekenden den 27. og 28. september fejrer Spjellerup – Smerup – Hellested – Vemmetofte pastorat 50 års jubilæum.
Lørdag den 27. september klokken 16 inviterer menighedsrådene på rundvisning i Vemmetofte klosterkirke, hvor der vil blive fortalt om kirkens historie og om billederne af en af klostrets beboere.
Klokken 18 er der fællesspisning i sognehuset i Hellested, hvor der vil blive fortalt om tilblivelsen af sognehuset.
Af hensyn til traktementet er tilmelding nødvendig på e-mail: tpe@km.dk eller telefon 56 71 00 07, senest torsdag den 25. september.
Lørdag aften klokken 19.30 er der koncert i Hellested kirke med violinist Kim Sjøgren.
Søndag den 28. september klokken 13:00 fortsætter fejringen af jubilæet med Åben kirke og kirkegårdsvandring i Smerup, hvor graver Birgit Dam vil fortælle om kirkegården.
Klokken 15.00 er der festgudstjeneste i Spjellerup kirke.
Kommentarer