Rødvig

Loppemarked i Rødvig

Rødvig Borgerforening gentager succesen og afholder et indendørs loppemarked. Det sker søndag den 21. oktober kl. 10-15 i Kulturhuset Harmonien i Rødvig.

Kom og gør et kup, måske finder du netop det, du ikke vidste at du manglede. Der er alt lige fra lige fra små dimser til småmøbler og lamper.

Vi har holdt 2 årlige indendørs loppemarkeder de sidste par år på Harmonien. Det har hver gang været så stor en succes, at vi nu gentager det. Der kommer rigtig mange besøgende og stadeholderne får også solgt godt ud fra gemmerne siger formanden Freddie Larsen. Denne gang samler vi effekter sammen som sælges til fordel for Rødvig Borgerforening arbejde med de mange forskellige projekter der enten er blevet startet op eller er på tegnebrættet i Rødvig til gavn og glæde for alle borgere i Rødvig og nærområdet.

Vi håber rigtig mange vil komme en smut forbi på søndag, slutter formanden. Der vil naturligvis også være mulighed for at tegne et medlemskab af Rødvig Borgerforening

Ønsker du at donere effekter kan disse afleveres lørdag den 20.10. mellem kl. 10:30 – 12:00 på Harmonien Rødvig

Kommentarer