Loppemarked på Lægårdens Camping

Lægårdens Camping, der ligger i Store Spjellerup, inviterer alle til loppemarked på fredag
En ny tradition er godt på vej. Fredag den 12. juli fra klokken 12 til 20 inviterer Lægårdens Camping i Store Spjellerup til loppemarked. Sidste år var det første gang at campingpladsen forsøgte at afholde et loppemarked. Dengang lovede campingpladsens indehavere Tina og Henrik Storm, at hvis det gik godt ville loppemarkedet blive en årlig tradition.
Alle er velkomne, det er ikke kun for gæster fra campingpladsen, men også alle fra lokalområdet. Man kan komme med alt hvad man har i gemmerne og lave sin egen bod. En bod koster 50 kroner. Eller kom og gør et kæmpe kup.
Alle er samtidigt hjertelig velkomne til at gå en tur og inspicere campingpladsen for at se havde den byder på.
– Vi glæder os til at byde jer velkommen og få en hyggelig dag, udtaler Tina Storm.
Man kan kontakte Tina og Henrik Storm på telefon 56 71 00 67 eller e-mail info@laegaardenscamping.dk, hvis man vil bestille en stadeplads.
Kommentarer