Rødvig

Loppemarked på Harmonien i Rødvig søndag

Rødvig G. og I. og Rødvig Borgerforening afholder i fællesskab loppemarked på Restaurant Harmonien i Rødvig.

Søndag den 8 oktober fra klokken 10 til 15 afholder Rødvig G. og I. og Rødvig Borgerforening loppemarked på Restaurant Harmonien, Rødvig Hovedgade 2, Rødvig.

I den store sal er der det sædvanlige loppemarked, hvor kræmmerne har købt sig stadeplads og sælger deres egne ting. Og alle stadepladserne er solgt.

I caférummet vil Rødvig G. og I. stå for salget af effekter, der er doneret af borgerne. Pengene herfra vil gå ubeskåret til den kommende hal i Rødvig.

Har du noget du gerne vil donere, nyt eller gammelt som kan sælges tager de med tak i mod det. Der kan indleveres effekter lørdag mellem klokken 10 og 14 på Harmonien.

Arrangørerne lokker med at der er mange unikke ting.

Kommentarer