Loppemarked og standerstrygning i Solgårdsparken
Strøby Egede: Traditionen tro afslutter Solgårdsparken sæsonen med loppemarked og standerstrygning
Søndag den 25. september afslutter Solgårdsparken traditionen tro sæsonen med loppemarked og standerstrygning ved De Røde Pavilloner. Loppemarkedet starter klokken 10:00 og klokken 11.15 er der som sædvanlig auktion over bedre loppemarked-ting.
Klokken 12.30 starter oprydningen, hvor borde og bænke samt grillene sættes til vinteropbevaring. Bagefter spises de traditionelle pølser og der er standerstrygning klokken 14:00
Husk kontanter. Overskuddet går til foreningen.
Solgårdsparken er en kommunal park, som Solgårdsparkens Støtteforenings cirka 450 frivilligt betalende medlemmer arbejder med at vedligeholde.
Det koster 100 kroner om året at være medlem af Solgårdsparkens Støtteforening.
Kommentarer