Strøby Egede

Lopper på Plejecenter Egehaven på søndag

Strøby Egede: Støtteforeningen på plejecenter Egehaven afholder stort loppemarked på søndag den 3. juni

Støtteforeningen på plejecenter Egehaven har indsamlet rigtigt mange effekter fra private hjem. Der er alt lige fra møbler, musikanlæg, LP’er til nips og mange andre ting.

Der er også mulighed for at købe sig en god kop kaffe, eller øl og vand.

Det er ikke for sent at donere ting til loppemarkedet. Hvis man har nogle effekter man gerne vil af med til det gode formål kan man kontakte Johnni Johansen, formand for Støtteforeningen, på telefon 5626 6521. Formanden vil også gerne høre, hvis nogle har opbevaringsplads til de effekter, der mod forventning, ikke skulle blive solgt på dagen.

De indkomne penge skal komme plejecenterets beboere til gode på forskellig vis.

Alle er velkomne til at kigge forbi og gøre en god handel på loppemarkedet som begynder klokken 10 og slutter klokken 16 på plejecenter Egehaven, der ligger på Egehaven 2 i Strøby Egede (4600 Køge)

Kommentarer