Store Heddinge

Love Songs kommer til Store Heddinge på tirsdag

Store Heddinge: Dansk Danseteater opfører danseforestillingen Love Songs i Erikstruphallen på tirsdag

Tirsdag den 5. februar kan man opleve syv sublime dansere i favntag med flirten, forventningen, hengivelsen.

Love Songs er en moderne danseforestilling, intim og bevægende, om menneskets livslange kærlighedsrejse. En gennemmusikalsk, jazzet forestilling, der respektfuldt forholder sig til gamle, elskede jazzklassikere som Come Rain or Come Shine, To Lay Me Down og All of Me. Her nyfortolket og indspillet af Danmarks store jazzkunstner Caroline Henderson.

Koreografen Tim Rushton modtog Bikubens Hæderspris foråret 2012 for forestillingen.

Læs mere på Stevns Teaterforenings hjemmeside, hvor man også kan bestille billetter

Forestillingen varer 1 time og 30 minutter inklusive en pause.

Læs mere om forestillingen på Dansk Danseteaters hjemmeside

Love Songs kan opleves på tirsdag den 5. februar klokken 19.30 i Erikstruphallen i Store Heddinge.

Kommentarer