Luciaoptog og fredslysmarch i Lyderslev

Lyderslev: Børne- og ungdomskoret Kvid’r synger traditionen tro ved årsafslutnings-koncerten i Lyderslev Kirke
Onsdag den 17. december klokken 18:30 afholdes der igen i år årsafslutnings-koncert med børne- og ungdomskoret Kvid’r, i Lyderslev Kirke. Traditionen tro er der stemningsfuldt Luciaoptog i kirken. Denne dag ankommer fredslyset fra Bethlehem og tænder lysene på kirkens alter.
Efter koncerten tændes faklerne med fredslyset, hvorefter deltager går i samlet flok over til Sydstevns Gymnastik- og Idrætsforenings lokaler, hvor foreningens medlemmer venter sammen med Borgerforeningen. Her serveres gløgg og æbleskiver og Kvid’r synger for, når julen synges ind med venner og naboer.
Tilslutningen til den forholdsvis nyindstiftede tradition har været støt stigende siden starten for kun et par år siden, så arrangørerne glæder sig til, at der igen i år vil komme rigtig mange.
Kommentarer