Målrettet politiindsats: Hash på gadeplan

Personale fra politistationen i Køge var onsdag i tidsrummet mellem klokken 10.00 og 20.00 indsat i politiets indsats mod hash på gadeplan og anden utryghedsskabende adfærd i Køge.
Politiet besøgte blandt andet Vestergade / Torvet / Torvebyen / P-huset og talte med de erhvervsdrivende i Vestergade. De fandt ingen utryghedsskabende adfærd i P-huset, men der var joint-rester, sølvpapir og utallige cigaretskodder.
Klokken 15.50 traf politiet tre mænd på 18, 18 og 20 år fra Køge samt en 19-årig mand fra Hårlev i et elevatortårn i Torvebyen. Da de hørte politiet, smed de noget fra sig, som viste sig at være 73 gram hash.
Alle fire blev visiteret, men politiet kunne ikke finde grundlag for at sigte en eller flere for besiddelse af det bortkastede hash. Hashen blev beslaglagt med henblik på destruktion.
Kommentarer