Månedens BrystCafé om løst og fast
Store Heddinge: Brystkræftvejlederne inviterer alle kvinder, der har eller har haft brystkræft, til en snak om løst og fast
Tirsdag den 21. oktober klokken 19 afholdes månedens BrystCafé i 3F Huset i Store Heddinge.
Denne måneds møde for kvinder med brystkræft er uden oplægsholder og uden fast emne. Det vil give kvinderne mulighed for bedre tid til snak om løst og fast og erfaringsudveksling med de øvrige deltagere over kaffen.
Mange kvinder har brug for at kunne tale med andre, som ikke er den nærmeste familie eller venner om deres situation, om behandlingen eller om senfølger eller andet. Denne aften er der mulighed for at tale om det, de fremmødte kvinder har lyst til og behov for at tale om.
Arrangementerne foregår i et samarbejde mellem brystkræftvejlederne, Kræftrådgivningen i Næstved og Kræftens Bekæmpelse på Stevns. De er tilrettelagt af brystkræftvejlederne Anne Andersen telefon 2175 0873 og Anne Munch telefon 2961 8705.
BrystCafé er åben for alle kvinder, der har eller har haft brystkræft.
Eventuelle yderligere oplysninger kan fås hos brystkræftvejlederne, eller hos Kræftens Bekæmpelse på Stevns, Anny Borch Jensen på telefon 5650 4095 eller via e-mail: annyborch@mail.dk
Månedens BrystCafé foregår tirsdag den 21. oktober fra klokken 19 til 21 i 3F Huset, Bjælkerupvej 7, Store Heddinge.
Kommentarer