Madskole på Strøbyskolen i sommerferien
Strøby: Landbrug & Fødevarer, 4H og REMA 1000 inviterer til Madskole på Strøbyskolen til august
Fra mandag den 28. juli til og med fredag den 1. august inviterer Landbrug & Fødevarer, 4H og REMA 1000 til Madskole på Strøby Skolen.
Idéen med Madskolerne er at give børn og unge viden om sund mad, kost og motion på en sjov, lærerig og aktiverende måde, så børnene har lyst til at fortsætte det, de har lært, når Madskolen slutter. Og hvem ved – måske kommer de hjem med inspiration til forældrene.
Madskolerne foregår i dagtimerne, hvor børn og unge bruger en uge af deres skoleferie på at lave mad, lære om kost og lave motion. Der bliver også tid til at lege, tage på gårdbesøg og tilberede maden til en festaften sammen med forældrene.
Man kan følge Madskolerne på facebook
Formålet med Madskolerne er, at børnene:
møder produkter fra dansk landbrug
får værktøjer til at gøre varieret kost til et naturligt valg
har gode oplevelser med mad og motion
har det sjovt
lærer 4H (bedre) at kende
Madskolerne er et samarbejde mellem Landbrug & Fødevarer, 4H og REMA 1000. Der er i alt oprettet 52 Madskoler til sommeren 2014 og de 15 er allerede udsolgt. Udover almindelige Madskoler findes der også Etniske Madskole og Ungdomsmadskoler.
Alle instruktører er frivillige og der er altid brug for flere frivillige. Man kan melde sig som instruktør på madskoler.dk.
Aldersgruppen er 8 – 12 år.
Max. antal deltagere 16.
Deltagergebyret er på 520 kroner.
Man kan tilmelde sig på madskoler.dk
Stevns 4H klub afholder Madskole i uge 31 – fra mandag den 28. juli til og med fredag den 1. august på Strøby Skolen på Lendrumvej 1, 4671 Strøby
Kommentarer