Strøby

Mænds Mødesteder Stevns har fået ildsjælspris

Se billedserie

Strøby:  Mænds Mødesteder Stevns har fået SEAS-NVEs ildsjælspris sammen med en donation på 25.000 kroner.

Torsdag den 29. september fik Mænds Mødesteder Stevns, der holder til på Blommevej i Strøby, SEAS-NVEs ildsjælspris. Prisen blev overrakt af administrerende direktør i SEAS-NVE, Jesper Hjulmand, sammen med en donation på 25.000 kroner til at drive mødestedet videre.

Hele 344 lokale fællesskaber fra alle afkroge af Region Sjælland var indstillet til prisen.

– Denne donation betyder fantastisk meget for os. Det er et enormt stort skulderklap til os, der bruger rigtig meget tid på Mænds Mødesteder Stevns. Hverdagen bliver lettere, og på daglig basis kan vi sende mænd hjem med smil på læben og solskin i lommen, siger Per B. Jensen, der er formand for Mænds Mødesteder Stevns.

Han forestiller sig at bestyrelsen vil bruge støtten til at betale for udflugter, give lavere brugerbetaling og forplejning og igangsætte nye aktiviteter som for eksempel Petanque.

Læs også: Stort fremmøde til åbent hus hos Mænds Mødesteder

Mænds Mødesteder Stevns var blandt de allerførste mødesteder i Danmark, sidenhen er der dukket flere Mænds Mødesteder op over hele landet. Foreningens arbejde har betydet enormt meget i oplandet til Stevns, hvorfra der også er kommet flere indstillinger, der pegede på foreningen Mænds Mødesteder Stevns og formanden Per B. Jensen.

Sundhedsprisen 2016

Mænds mødesteder Stevns er desuden indstillet til Sundhedsprisen 2016.

Man kan stemme på dem ved at ’like’ dem på Sundhedsprisens side på facebook.

Kommentarer