Strøby

Mænds Mødesteder i Strøby byder på herregodt selskab

Se billedserie

Strøby: Mænds Mødesteder i Strøby holder Åbent hus i anledning af Men’s Health Week.

Onsdag den 15. juni fra klokken 15 til 19 afholder Mænds Mødesteder på Blommevej 3 i Strøby holder Åbent hus i anledning af Men’s Health Week

Temaet for årets Men’s Health Week i uge 24 er Mænds sundhed og fællesskaber, og Stevns Kommune er selvfølgelig med, når Mænds Mødesteder inviterer stevnske mænd til åbnet hus.

– Det skal være tidligt nok for de gamle, og sent nok til at de ”arbejdsramte” – dem vi kalder vores ”børnehave”- kan være med, siger formand Per Jensen.

Mænds Mødesteder Stevns er ikke et sted folk forbinder med sygdom og lægen, tvært i mod – det er et sted, hvor mænd mødes, er aktive, hygger sig, driller hinanden, bygger om og til og laver nyt – i det hele taget bare ER.

En sidegevinst til alt dette er, at man får det bedre, både for sjæl og krop, når man er sammen om at lave ting, og derfor bakker kommunen op.

– Vi vil selvfølgelig gerne være med til at ændre på den ulighed i sundhed der er mellem mænd og kvinder. Uligheden betyder, at mænd i Danmark lever 3-13 år kortere end kvinder og også er mere ramt af alvorlige sygdomme, siger Birgitte E. Schmidt, der er leder for kommunens sundhedsfremme og forebyggelse.

– Det skyldes bl.a. at mænd opdager sygdomme for sent. En måde at blive mere opmærksom på, hvordan man har det, er ved at være en del af et fællesskab. Mænds Mødesteder Stevns er sådan et fællesskab, hvor mændene kan finde på at puffe lidt til hinanden og sige – ”Gå nu til lægen, vi gider ikke se dig hænge sådan” – hvis de opdager, at der er én der går og skranter, eller som ikke dukker op i huset på Blommevej som han plejer.

– Kom og oplev vores fællesskab, se hvad vi laver – og hvad du selv kan lave!, fortsætter Per Jensen.

– I dagens anledning hygger vi os med grillmad, som vores mad-hold laver klar til klokken 17, og kommunen sponsorerer. Vi får besøg af nogle af kommunens sundhedskonsulenter og en fodterapeut, så hvis du har lyst, kan du få lavet et lille ”serviceeftersyn” af kroppen eller tjekke hvor …STÆRK… du er. Der vil også være fremvisning og afprøvning af droner, samt modelflysimulator – så kan du selv prøve at flyve.

Man kan få flere informationer om arrangementet hos Kirsten Krag Olofson, der er sundhedskonsulent hos Stevns Kommune, enten på telefon 56 57 52 16 eller via e-mail KirsOlof@stevns.dk.

Kommentarer