Maglehøjvej 31 er sendt på tvangsauktion

Hårlev: En panthaver har sendt ejendommen Maglehøjvej 31 i Varpelev på tvangsauktion.
Ejendommen Maglehøjvej 31 i Varpelev beskrives som et enfamilieshus opført i 1913 med om-/tilbygning i 1982. Det bebyggede areal er på 80 m², dertil kommer udnyttet tagetage på 46 m², samlet boligareal 126 m².
Ejendommen er beliggende i landzone i landsbyen Varpelev, cirka 2 km. fra Hårlev. Husets ydervægge fremstår i hvidmalede teglsten og taget er belagt med betontegl. Huset er forsynet med termovinduer.
Huset indeholder; entré med trappe til 1. sal, badeværelse med bruseniche, stue med brændeovn, køkken med udgang til gårdhave, bryggers med oliefyr og ligeledes udgang til gårdhave. 1. sal indeholder; repos og to større værelser med loft til kip.
Der var kogeplade, emhætte, ovn og fryser i huset på besigtigelsestidspunktet
Til ejendommen hører endvidere udhus på 60 m², der er indrettet med anneks med værelse og toilet. Ligeledes er der en garage/ældre stald 42 m² og yderligere et mindre udhus. Eftersom indretningen af udhuset med anneks ikke er registreret i BBR, vides det ikke, om indretningen er sket med tilstrækkelige myndighedsgodkendelser.
Ejendommen er generelt i almindelig god vedligeholdelsesmæssig stand. Der er ingen radiator i underetagen, men der er indikationer på, at der muligvis er gulvvarme. Funktionaliteten af denne kendes ikke, og det vides ikke, om fyret virker. Dele af træværket på udhus og garage trænger til udskiftning.
Ejendommen består af tre matrikelnumre. Grunden er på i alt 2.250 m².Udenomsarealerne består af et noget tilgroet haveanlæg bestående af en gårdhave og en større græsplæne med ældre frugttræer.
Ejendommen har været udlejet og det fremgår af BBR, at der er huslejenævnssag på ejendommen.
Det fremgår også af ejendomsdatarapporten, at ejendommen er beliggende i et separat kloakeret opland, og at ejendommen i det omfang der ikke er sket separat kloakering må imødese et påbud om ændring af afløbsforholdene.
Endelig fremgår det, at ejendommen er beliggende i et område med drikkevandsinteresser og inden for en kirkebyggelinie.
Ejendomsværdien er sat til 1.350.000 kroner, heraf grundværdi 566.200 kroner.
Salgsopstilling kan ses på www.itvang.dk.
Tvangsauktionen afholdes tirsdag den 22. september ved Retten i Roskilde.
Kommentarer