Stevns Kommune: Hvis man rotter på sin ejendom, eller der hvor man bor, har man pligt til straks at anmelde det til kommunen.

Rotter er frygtede som sygdomsspreder, blandt andet af den farlige Weils syge og de kan anrette store materielle skader. Desuden æder den masser af korn og andre fødevarer – og det, den ikke æder, forurener den med urin og ekskrementer. Rotter, der har gode levevilkår, kan formere sig voldsomt hurtigt – de kan få mellem 5 og 7 kuld unger om året, med mellem 4 og 12 unger per kuld.

Hvis man ser rotter eller tegn på rotter på sin ejendom, eller der hvor man bor, har man pligt til straks at anmelde det digitalt til kommunen. Det gælder også, hvis man har mistanke om, at der er rotter.

Læs også: Rotter er et stigende problem i Stevns Kommune

Hvis man opdager, at man har rotter på sin ejendom eller i sin lejlighed, så er det vigtigt at huske, at man ikke selv skal begynde en kamp mod rotterne. Det er kommunens ansvar at foretage en effektiv bekæmpelse af rotterne, hvad enten det gøres af kommunens egne folk eller kommunens bekæmpelsesfirma, en indberetning om rotter vil altid resultere i et besøg af en skadedyrsbekæmper.

Man kan anmelde rotter ved at udfylde en formular på kommunens hjemmeside.

Grundejere har pligt til at begrænse rotters levemuligheder

Mange rotter drukner, når store regnskyl fylder kloakkerne op. Men regnen kan på sigt blive en fordel for rotterne. Undersøgelser viser, at 2/3 af det offentlige kloaknet er så beskadiget, at det bør renoveres indenfor et par år.

Lignende problemer ses i flere dele af det private kloaknet. Særligt i huse der er bygget før starten af 1970’erne, hvor pvc-rør erstattede betonrør. Betonrørene er nemlig nogle steder så nedslidte, at rotterne kan udnytte det til bedre levevilkår. Det vurderer Mikael Mortensen, der er chefkonsulent i Dansk Byggeri.

– Den store mængde vand fører til, at de skader, der er i kloaknettet, kan forværres. Det er typisk revner og huller, som rotterne i forvejen har bygget reder i, der udvides, og da rotter er utroligt nysgerrige, så finder de hurtigt ud af, hvor der er sket skader, de kan drage fordel af. Og jo mindre tid rotterne skal bruge på at lede efter et sted, hvor de kan være, jo mere tid har de til at yngle, siger Mikael Mortensen.

Da det er op til husejerne selv at vedligeholde den del af kloakken, der går fra huset og ud til skelbrønden, som er overgangen fra privat til offentlig kloakledning, er det en god idé at sørge for, at kloakken jævnligt bliver set efter af en kloakmester.

– Men vi ved af erfaring, at mange først kigger rørene efter, når der opstår problemer. Det betyder, at der nok er mange steder, hvor kloakken er mere slidt, end folk går og tror. Derfor vil det også være en god ide, hvis politikerne besluttede, at der skal foretages tv-inspektion af kloakrørene, når der alligevel laves en tilstandsrapport i forbindelse med et hussalg, siger Mikael Mortensen og uddyber:

– For en ting er, at utætheder i kloakken betyder, at spildevandet siver ned i grundvandet, og at de færreste næppe ønsker at have rotter rendende, der i værste fald kan smitte med livstruende sygdomme som salmonella og Weils sygdom, men noget andet er, at det kan være ret dyrt at få lavet kloakken, når skaden først er sket.

Man kan læse meget mere om rottebekæmpelse på Naturstyrelsens hjemmeside.

Når man herhjemme taler om rotter, er det næsten altid den brune rotte (Rattus norvegicus) – også kaldet vandrerotten – det drejer sig om. Den tilhører familien ægte mus, som kan kendes på en lang hale, store øjne og ører og en lang spids snude. 

Rotten er især knyttet til menneskelig aktivitet. Som det eneste pattedyr kan den leve i vores kloaksystemer, faldstammer med mere, hvilket er en ganske ekstrem tilpasning. Men her er der frostfrit, fugtigt og helt frit for fjender.

Rotten er en ganske habil svømmer, men graver især underjordiske gangsystemer, som bruges til ophold og ynglereder. Den er hovedsagelig nataktiv, men ses da også om dagen.

Kilde: Naturhistorisk museum