Stevns Kommune vil gerne medvirke til, at gadekærene på Stevns bliver mere grønne

Gadekæret var i gamle dage en vigtig del af landsbyens liv. Det er de på vej til at blive igen. Flere steder i landet er borgere og bylaug gået sammen om at forskønne byens gadekær, så det igen kan gøre nytte som grønt område og samlingspunkt i byen.

Stevns Kommune vil gerne hjælpe med ansøgning om tilskud til forskønnelse af gadekær fra forskellige fonde som for eksempel LAG-Stevns.

Der kan søges om tilskud i størrelsesordenen 10.000 kroner. Det rækker ikke til kostbare projekter, som traditionel oprensning af mudder. Men meget kan gøres for små penge. Eksempelvis plantning af åkander, etablering af græs og borde-bænkesæt, eller anlæggelse af rekreative stier omkring gadekæret og landsbyens omgivelser.

 To ting skal være opfyldt for at få støtte:

(1) En kreds af borgere der vil støtte op om projektet.

(2) Projektet skal bidrage til landsbymiljøet.

Traditioner omkring gadekæret

De fleste landsbyer har et gadekær. I gamle dage var det en vigtig del af byens liv. Her vandede man sine køer. Skyllede hestenes ben rene for mudder efter endt arbejdsdag. Smeden afkølede vognringe. Kar og tønder blev lagt i vand for at tætnes. Børnene legede i kæret. Og det var byens branddam.

Stevns lokalhistoriske Arkiv har flere gamle beretninger om livet omkring gadekærene. For eksempel Faster Gudruns fortælling om det årlige eftersyn af brandsprøjten i Sigerslev.

– Om sommeren var det festdage, når brandsprøjten skulle prøves. Sprøjten stod næsten ude ved vandet, nærmest et stort kar med en pumpe, der blev trukket i begge ender. Hele oplandets køredygtige befolkning var også kørepligtige med vand i 3-4 trætønder. Vor uddeler, Jørgen i Brugsen, tyk og glad med regnfrakke på, var “Strålemester”. Almindeligvis gik strålen ud over gadekæret, men når drengene oppe på bakken blev for ivrige til at råbe: “Må vi be’ om en stråle?”, så – lige med ét fòr den op over dem, mens de skrigende og leende susede til alle sider.

Fremtidens gadekær

I dag bruges gadekæret ikke som branddam, eller til husdyr og rengøring af landbrugsredskaber. Men der er stadig mulighed for at kæret kan være en vigtig del af bymiljøet. Både som grønt område og som samlingspunkt ved visse lejligheder.

Landet over har borgere og bylaug taget initiativ til at genoprette og forskønne gadekær. Opfindsomheden er stor. Danmarks smukkeste gadekær findes efter sigende ved Alsrode ved Grenå, hvor der er anlagt en lille park med gangbro over kæret. Avedøre gadekær har borgerne forskønnet med eksotiske og farvestrålende blomster. Skuldelev gadekær ved Roskilde Fjord er af det lokale bylaug blevet renoveret med grønt græsareal, skulptur, springvand, åkander, gangstier og borde-bænkesæt.

Tiltag til at fremme dyre- og planteliv og vandmiljø vil man normalt tage med, når et gadekær skal renoveres. For eksempel er det ofte tiltrængt at få omlagt spildevandsledninger og dræn, så der ikke kommer forurening ind i kæret. Tidligere var det normalt at oprense og fjerne mudder. Mudder fra gadekær bliver i dag klassificeret som forurenet jord, der skal deponeres på kontrolleret losseplads. Det betyder, at oprensning er blevet en dyr løsning, som der sjældent kan skaffet penge til at betale for. Derfor leder vi i dag efter alternative muligheder for at forbedre vandmiljøet og naturen i gadekærene. Det kan være i form af etablering af have- og parkanlæg omkring vandet. Regulering af plantevæksten, som udplantning af åkander eller bekæmpelse af dunhammere. Eller biologisk nedbrydning af mudder ved iltning.

Foto: Stevns.dk