Mand anholdt på rådhuset i Store Heddinge
32-årig mand fra lokalområdet, optrådte torsdag formiddag provokerende på rådhuset i Store Heddinge.
Kl. 10.52 anholdt politiet en 32-årig mand fra lokalområdet, der optrådte provokerende på rådhuset i Store Heddinge. Den 32-årige ville ikke forlade stedet, da politiet kom, og det førte til nogle timer i detentionen, før han igen blev løsladt. Han fik en bøde for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.
Hvorfor han var utilfreds/provokerende, kan politiet ikke sige noget nærmere om.
Kommentarer