Mand brændt op i bil i indkørsel i Haslev
Haslev: En mand er i nat brændt op i en bil i Haslev. Politiet formoder, at der er tale om en ulykke ogundersøger brandårsag.
En mand er brændt ihjel i en bil i en indkørsel på Terslevvej i Haslev. Manden er endnu ikke identificeret, men politiet formoder, at der er tale om bilens ejer.Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, der dog foreløbig kun har få oplysninger om branden og episoden.
Branden blev opdaget af vidner der kl 03.25 passerede forbi bilen, der stod i en indkørsel ved en privatbolig i Haslev. Hvis politiet formodning om mandens identitet er korrekt, er det beboeren på adressen og ejeren af bilen, der er brændt ihjel.
Den døde mand boede sammen andre personer i huset, hvor bilen udbrændte, men de registrerede ikke, hvad der skete, da manden døde. Politiet har kontakt til personer med relation til manden, og de er orienteret om, at deres pårørende kan være død i bilbranden.
Årsagen til mandens død og dødsmåden forsøges nu kortlagt ved et ligsyn, som har foeregået på stedet siden kl. 08.30.
Kommentarer