Strøby Egede

Mand fra Strøby fik forbrændt foden

Strøby: Fredag eftermiddag blev en 24-årig mand fra Strøby kørt til Rigshospitalet med en forbrændt fod, efter en arbejdsulykke på Havnen i Køge

Fredag den 28. september klokken 14:53 blev politiet underrettet om, at en person var kommet til skade i forbindelse med sit arbejde.

Det viste sig, at en 24-årig mand fra Strøby havde været ved at skifte et luftfilter på en restauration. Under arbejdet kom han til at træde ned i en frituregryde med den ene fod, med forbrændinger til følge.

Den 24-årige blev bragt til Rigshospitalets traumecenter til behandling. Politiet har underrettet Arbejdstilsynet om ulykken.

Kommentarer