Store Heddinge

Mand fra Strøby sigtet for vold

Fredag kl. 21.02 blev en 40-årig mand fra Strøby anholdt og sigtet for vold og for at forvolde fare for liv eller førlighed.

Manden havde foretaget forsætlige påkørsler og udøvet vold mod en 41-årig mand fra lokalområdet. De to kender hinanden i forvejen. Manden blev fremstillet i grundlovsforhør og er varetægtsfængslet indtil den 26. september.

Politiet leder dog stadig efter den sigtedes bil og beder derfor borgerne i lokalområdet om at være opmærksom og ringe til politiet, hvis bilen bliver set. Den beskrives som: Toyota Hilux varebil fra 2014, mørk, registreringsnummer AN95278.

Politiet oplyste tidligere, at manden også havde forsøgt at påkøre en betjent, da han skulle anholdes. Dette var desværre en fejl. Manden nægter sig skyldig. 

Kommentarer