Rødvig

Mandekalender 2018 fra bådeværftet i Rødvig

Savner du en idé til pakkelegen eller adventsgaven eller mandelgaven, så er denne kalender måske noget.

Jens Rolighed fra bådeværftet i Rødvig har i samarbejde med Stevns Fotoklub og PE-Fotolab udgivet en lokal mandekalender ’Man fucker ikke med en havnearbejder’.

’Man fucker ikke med en havnearbejder’ er en spontant opstået rigtig mandekalender med nogle lækre havnearbejdere der viser deres… værktøj.

Navnet på kalenderen stammer fra nogle af kommentarerne til bådeværftets facebook-opslag med et billede af folkene, med  mukkerterne klar, der var ment som en advarsel til eventuelle indbrudstyve.

– Opslaget gik viralt og kommentarerne var mange – og en af dem foreslog at vi skulle lave en kalender. Indrømmet: Det lød skræmmende og grinagtigt på samme tid, men folkene var friske og syntes at det lød sjovt. Så nu har vi gjort det!, lyder det fra Jens Rolighed og fortsætter:

– Tre dygtige fotografer fra Stevns Fotoklub har været på besøg til et decideret fotoshoot, hvor alle mænnerne fra vores lille værft måtte ud og posere.

P.E. Fotolab hjælper med det praktiske og alt overskud går til Alzheimerforeningen.

– Vi håber at I tager godt imod os – og vil støtte op om den gode sag, opfordrer Jens Rolighed.

Mandekalenderen koster kun 100 kroner og overskuddet går til Alzheimerforeningen.

Kalenderen kan afhentes på Bedding.dk – Rødvig Skibs- og Bådebyggeri A/S på Fiskerihavnen 9, Rødvig.

Man kan også bestille med posten den via værftets side på facebook.

Porto 33 kroner for 1-3 kalendere, 43kroner for 4-15 kalendere. Ved forsendelse betales med mobilepay eller faktura.

Kommentarer