Marianne Jelved besøgte Stevnsfortet i går
Stevns Klint: Koldkrigsmuseum Stevnsfort fik mandag besøg af Kulturminister Marianne Jelved og Kulturstyrelsen
Kulturminister Marianne Jelved og Kulturstyrelsen besøgte mandag den 26. august Koldkrigsmuseum Stevnsfort som et led i ministerens besøg på Møn, Sydsjælland og Lolland.
Da kulturministeren ankom til koldkrigsmuseet klokken 12, blev hun modtaget af museumsdirektør Tove Damholt og overinspektør ved Østsjællands Museum, Thomas Tram Pedersen. De viste rundt i fortets terræn og underjordiske gange.
Formålet med besøget var et arbejds- og inspirationsmøde om Den Kolde Krig og museets samarbejde med frivillige.
Fotos: Inga Pedersen
Kommentarer