Samfund

Markant flere i Stevns Kommune har en sundhedsordning

Antallet af lønmodtagere i Stevns Kommune, der har en sundhedsordning, er vokset kraftigt på få år.

På bare syv år er antallet af lønmodtagere i Stevns Kommune, der har adgang til en sundhedsordning i PensionDanmark, mere end tredoblet. Det viser en ny opgørelse fra PensionDanmark.

I 2016 havde cirka 1.700 lønmodtagere i Stevns Kommune adgang til sundhedsordningen i PensionDanmark via deres overenskomst. Det er mere end en tredobling i forhold til 2009, hvor cirka 500 lønmodtagere i kommunen var omfattet.

Chaufførerne blev som den første faggruppe omfattet af sundhedsordningen i PensionDanmark i 2005. Og siden da har stadig flere grupper af lønmodtagere i fysisk hårde job som for eksempel frisører, bygningsarbejdere, elektrikere og rengøringsassistenter fået adgang til ordningen via deres overenskomst. Senest blev 40.000 offentligt ansatte omfattet i 2016.

– Det er positivt, at stadig flere i fysisk hårde job via deres overenskomst får adgang til sundhedsordningen. For vi ved, at mange medlemmer døjer med smerter, som hæmmer dem på jobbet. Og med sundhedsordningen er der hjælp at hente til at komme problemerne til livs, inden de udvikler sig til mere alvorlige skader, længere-varende sygefravær og i værste fald førtidspension, siger adm. direktør Torben Möger Pedersen, PensionDanmark.

En undersøgelse på baggrund af cirka 12.500 medlemmers besvarelser af PensionDanmarks digitale sundhedstest viser, at 54 procent inden for de foregående fire uger har døjet med fysiske smerter, som har vanskeliggjort deres arbejde. Samtidig vurderer 38 procent, at de i samme periode har nået mindre, end de gerne ville på deres arbejde eller andre daglige aktiviteter på grund af deres fysiske helbred.

Medlemmerne kan få hjælp til få bugt med denne type problemer via sundhedsordningen, og den mulighed gør stadig flere brug af. I 2016 steg andelen af medlemmer, der får behandling hos for eksempel en kiropraktor eller fysioterapeut via ordningen, med 10 procent i forhold til 2015. Således fik hvert 10. medlem behandling via ordningen i 2016.

– Vi arbejder løbende på at sikre, at medlemmerne kender til sundhedsordningen, og vi kan se, at denne indsats er med til at løfte brugen. Men endnu flere medlemmer PensionDanmark A/S administrerer overenskomst- og virksomhedsaftalte arbejdsmarkedspensioner, sundhedsordninger og uddannelsesfonde for 694.000 medlemmer beskæftiget i 25.300 private og offentlige virksomheder kunne givetvis have gavn af at bruge deres ordning. Derfor vil vi også fremover have fokus på at udbrede kendskabet til ordningen, siger Torben Möger Pedersen.

PensionDanmark er et kundeejet selskab, hvor hele overskuddet går til medlemmerne. Præmieindtægterne udgjorde 12,1 mia. kr. i 2015.

Medlemmernes samlede opsparing har rundet 194 mia. kr.

Læs mere på pensiondanmark.com

Kommentarer