Store Heddinge

Markedsdag i Stevnshallen 21. januar

Store Heddinge Borger- og Handelsstandsforening søger sælgere til det nye initiativ.

Søndag den 21. januar fra klokken 10 til 16 er Store Heddinge Borger- og Handelsstandsforening friske med et nyt initiativ – hvor forretninger, stadeholdere og private omdanner hele Stevnshallen til et moderne kæmpe salgsmekka. Her er plads til outlet, restsalg, nye varer og kræmmere.

Alle er velkomne som stadeholdere, men foreningen lægger ikke skjul på at de håber på flest ’pro’er.

En stand er på cirka 3 gange 3 meter of for private koster den 250 kroner. En erhvervsstand koster 500 kroner plus moms, samt en sponsorgave til lotteri, til en værdi af minimum 50 kroner.

Dørene er åbne fra klokken 10.00 til 16.00. Der er mulighed for opstilling lørdag eftermiddag samt søndag morgen fra klokken 8.00.

Markedsdagen byder også på præmier på indgangsbilletten, lodder kan tilkøbes. Hovedpræmien er et gavekort til Store Heddinge på 5.000 kroner.

Man kan tilmelde sig til Bo Drews på telefon 28 30 10 16 eller e-mail bodrews@mail.dk.

Kommentarer