Lyderslev

Medtiltalt mener at 34-årig dræbte Anders i jalousi

Lyderslev: Den 28-årige tømrer RE fra Køge beskylder sin medtiltalte for at dræbe Anders Mark Hansen i jalousi

Ifølge den drabstiltalte 28-årige tømrer RE fra Køge, var sms’er fra den 22-årige mekaniker til TT’s kæreste årsagen til at en jaloux TT dræbte Anders Mark Hansen. Det har han forklaret ved et grundlovsforhør, fortalte senioranklager Bente Schnack i retten i går. Det skriver Sjællandske.

RE har tidligere forklaret at han var chauffør for TT på drabsdagen samt at han overværede drabet.

I retssalen kom det frem at den 28-årige nægter at have kendt Anders Mark Hansen, som han er tiltalt for at have dræbt. Men at han havde set TT slå Anders Mark Hansen to gange på benet med et baseballbat og senere sparke ham i siden. Samt at han havde set meget lidt, fordi overfaldet var sket et stykke fra RE’s bil. Han havde også hørt Anders sige undskyld hele tiden.

Da TT kom tilbage til bilen skulle han ifølge RE have sagt at Anders “ikke kom til at gå derfra”. TT havde angiveligt samtidigt have sagt at RE ikke skulle reagere når det kom i nyhederne. Det skriver Sjællandske.

Retssagen fortsætter i dag i Retten i Roskilde, der har afsat i alt otte retsdage til dage. Dommen forventes afsat mandag den 4. februar.

Kommentarer