Hårlev

Meget unge butikstyve på Hovedgaden i Hårlev

politi_skjorte

Hårlev: To drenge på 11 og 12 år fra Hårlev stjal onsdag hver en energidrik i et supermarked på Hovedgaden i Hårlev.

Onsdag den 7. oktober klokken 15:34 kørte politiet til Fakta, hvor to drenge var tilbageholdt efter tyveri af varer i butikken.

Det viste sig, at to drenge på 11 og 12 år fra Hårlev hver især havde stjålet en energidrik i supermarkedet, som de havde forladt uden at betale for varerne.

Politiet afhørte de to drenge om tyveriet, som de ikke kan sigtes for, fordi de er under den kriminelle lavalder på 15 år.

Deres forældre afhentede dem i supermarkedet, og politiet vil nu også underrette de sociale myndigheder om sagen.

Kommentarer