Messe i Hårlev Hallen april 2015

Hårlev: Hårlev Borger og Erhvervsforening afholder en messe i Hårlev Hallen den 11. og 12. april 2015
Hårlev Borger og Erhvervsforening har fastlagt datoerne for aktiviteter resten af året. De har også løftet sløret for nye aktiviteter, der er under planlægning.
Det ligger nu helt fast at foreningen arbejder på at afholde en messe i Hårlev Hallen den 11. og 12. april 2015.
– Sæt bare kryds i bogen den 11 og 12 april 2015 – der bliver der messe i Hårlev hallen, ikke helt på sammen måde som i gamle dage men hvis vi alle bakker op er den også med til at sætte Hårlev på landkortet, udtaler Johnny Andersen, der er formand for foreningen.
Der arbejdes også på en stor fest i hallen 2015, så foreningen har brug for alle der give et nap med for at kan holde gang i hjulene.
Aktivitetsplan 2014
Lørdag den 14. juni: Ren By og sommersalg i Hårlev
Mandag den 23. juni: Sct. Hans fest i Hårlev Byskov
Lørdag den 23. august: Høstsalgsmarked
Lørdag den 29. november: Juletræstænding / julemarked
Foreningen arbejder desuden på:
• Medlemstur til Ranestedet
• Dialogmøde med kommunen
• Medlemskampagner
• Forskønnelse af byen / gadekær / hovedgaden
• En kendis til byen
• Små events i byen
Den 6 maj afholder foreningen et møde med alle hjælpere og giver en orientering om “slagets gang 2014”. Der er pt cirka 20 personer som ønsker at bidrage til udviklingen af HBE, men der er plads til flere, bare kontakt formanden Johnny Andersen på telefon 2259 3164 eller via e-mail: formand@hbe-haarlev.dk eller cykeljohnny@live.dk.
– Vi skal meget gerne have nogle nye medlemmer også i år, bestyrelsen gør en kæmpe indsats men du kunne også hjælpe til. Så meld dig ind nu og vær med til at bakke op omkring din by, opfordrer Johnny Andersen. Medlemsskab koster 150 kroner for borgere og 800 for firmaer.
Man kan følge Hårlev Borger og Erhvervsforening på Facebook og på www.hbe-haarlev.dk
Kommentarer