Michael Jodehl har sat sig to nye mål

Diabetesforeningen på Stevns havde inviteret Michael Jodehl fra Rødvig til at afholde et foredrag ved den årlige generalforsamling.
Onsdag den 8. februar afholdt Diabetesforeningen på Stevns den årlige generalforsamling, hvor alle bestyrelsesvalg var genvalg.
– Diabetes er, som I nok alle ved en kronisk sygdom som rammer flere og flere hvert år og bliver dyrere og dyrere for samfundet. Der bliver opdaget ca. 79 nye diabetikere i Danmark hver dag, så der er 320.245 danskere med konstateret diabetes. Derudover er der ca. 200.000 danskere som endnu ikke ved at de har type 2 diabetes og derudover er der ca. 750.000 som har forstadier til diabetes. Det er 1 ud af hver 10. danskere som har det, fortalte foreningens formand Axel Karlshøj-Jensen i formandens beretning. Og han fortsatte:
– Det er en fordobling på 10 år. Og man forventer at der er mindst 600 000 personer med konstateret diabetes i 2025. Og hvis vi snakker økonomi så koster det det danske samfund 86 mio. kr. om dagen,
– Ser vi så på det lokalt i vores egen kommune, står det ikke bedre til her. Foreningsmæssigt kunne jeg sidste år fortælle at vi havde rundet de 300 medlemmer, men nu er vi meget tæt på de 350 medlemmer og så er det alligevel kun ca. 26 % af dem som har fået konstateret diabetes i Stevns kommune, hvor der skulle være omkring 1350 diabetikere. Så der er stadigvæk mulighed for at få nye medlemmer. Hvis de meldte sig ind i foreningen, sagde Axel Karlshøj-Jensen.
Foredrag med Michael Jordehl fra Rødvig
Efter generalforsamlingen afholdt Michael Jodehl fra Rødvig et billedforedrag om sit liv siden 2001, da han fik et black out under et gymnastikspring og knuste en halshvirvel. Han blev lam fra halsen og ned efter og på Rigshospitalet fik han at vide at han aldrig kom ud af kørestolen og skulle regne med hjælp 24 timer i døgnet.
Læs også: Foredrag med Michael Jodehl på Stevnshøj
Men Michael startede en hård genoptræning, som han stadig går til næsten daglig og han har de sidste 10 år arbejdet på Store Heddinge skole med blandt andet idræt. Han fortalte også om forberedelserne og turen ned og op af trappen på Stevns Klint 2015.
Læs også: Kan invalide Michael forcere den stejle trappe?
– Michael Jodehl fortalte at han har to nye mål, for ting han vil forsøge at foretage, men de er meget krævende. De vil først blive offentliggjort senere i år, fortæller foreningens formand Axel Karlshøj-Jensen
Derefter var der konstituering og der var også genvalg på alle posterne. Formand Axel Karlshøj-Jensen, Næstformand Jens Gammelgaard Nielsen, Kasserer Ella Kosiara, Sekretær Mai Bomark og derudover Mads Jensen, Birgitte Frederiksen og Alice Sønderskov. Supleanterne er Winnie Andersen og Finn Sandberg.
Man kan downloade formandens beretning (pdf-fil – åbner i nyt vindue)
Kommentarer