Midlertidig lysregulering på Stevnsvej i Strøby Egede
Strøby Egede: 1000 m3 sand fra Odden til tre udsatte steder på Kystvejen skal flyttes mellem den 23. november og den 26. november, og derfor kommer der en midlertidig lysregulering på Stevnsvej ved Odden i Strøby Egede.
Mellem den 23. november og den 26. november kommer der midlertidig lysregulering på Stevnsvej ved Odden i Strøby Egede.
Trafikken skal reguleres, da der skal flyttes cirka 1000 m3 sand fra Odden til tre udsatte steder på Kystvejen. Sandet skal medvirke til at skabe en midlertidig beskyttelse mod stormskader, indtil der bliver lavet en permanent kystbeskyttelse.
Arbejdet vil foregå mellem klokken 09.00 og klokken 15.00.
Kommentarer