Gjorslev

Militærøvelse i både Faxe og Stevns kommuner

Soldater fra Vordingborg Kaserne skal på øvelse i både Faxe og Stevns kommuner i næste uge

Fra tirsdag den 12. september til torsdag den 14. september gennemfører 35 soldater fra Trænregimentet på Vordingborg Kaserne en militærøvelse i både Faxe og Stevns kommuner. Det skriver faxenyt.dk.

I den forbindelse vil der en del være trafik med militære køretøjer på civile veje i både Stevns og Faxe Kommune, samt i terrænet omkring Vemmetofte Kloster og de omkringliggende skove.

Tirsdag aften og nat foregår øvelsen omkring Gjorslev Gods samt i Gjorslev Bøgeskov, samt omkring Faxe Kalkbrud. Der vil hverken blive affyret skud eller foretaget sprængninger.

Det bliver der til gengæld onsdag aften og nat i Faxe Kalkbrud. Mellem klokken 22 og 02 vil der blive foretaget i alt seks spærngninger. Natten til torsdag vil der forekommer skud og sprængninger omkring Faxe Kalkbrud.

– Det er en patruljeøvelse, hvor soldaterne afprøver deres personlige militære færdigheder, oplyser kaptajn Niels Brandt, presseofficer Vordingborg Kaserne til Faxenyt.dk.

Kommentarer