Store Heddinge

Mindehøjtidelighed lørdag den 4. maj

4.-maj_mindesten_korsnaebvej

Højerup/Store Heddinge: Hjemmeværnskompagni Stevns inviterer til traditionen tro til mindehøjtideligheder den 4. maj.

Hjemmeværnskompagni Stevns Kompagniet afholder, i lighed med de foregående år, en række mindehøjtideligheder, på befrielsesdagen onsdag den 4. maj.

Kompagniet lægger stor vægt på at fastholde den smukke tradition og markerer sammen med de Stevnske Soldaterforeninger, Danmarks befrielse med 3 arrangementer.

Den 4. maj klokken 15.30 er der kransenedlæggelse ved mindestenen for Poul Emil Jacobsen på Korsnæbsvej, Rødvig.

Klokken 16.15 er der kransenedlæggelse ved ved 5-maj stenen i Gjorslev Bøgeskov ved, begge dele ved Hjemmeværnskompagni Stevns.

Om aftenen finder det traditionelle arrangement sted i Mindelunden i Højeruplund. Det starter klokken 19 med at det samlede fanekommando formeres på P-pladsen ved Traktørstedet      Højeruplund, Højerup Bygade 39, 4660 Store Heddinge under kommando af CH for Hjemmeværnskompagni Stevns, KN John Outzen. Herefter marcheres der til mindelunden hvor der er kransenedlæggelse ved 5. maj stenen ved Hjemmeværnskompagni Stevns, klokken 19.15. Chefen for Hjemmeværnskompagni Stevns, KN John Outzen, taler ved mindestenen. Klokken 19.30 marcheres der tilbage til P-pladsen.

Klokken 19.45 er der kransenedlæggelse ved Halifaxstenen ved De Danske Veteraner på Stevns. Herefter aftræder det samlede fanekommando under kommando af CH for Hjemmeværnskompagni Stevns, KN John Outzen.

Klokken 20.15 er Hjemmeværnskompagni Stevns vært ved en kop kaffe m/brød, øl/vand på Hjemmeværnsgården i Store Heddinge.

Her vil overinspektør Thomas Tram Pedersen (Koldkrigsmuseum Stevnsfort) holde et meget tankevækkende og interessant foredrag ”3. verdenskrig i Faxebugt”.

Aftenen afsluttes klokken 22.00.

Af hensyn til pladsen på Hjemmeværnsgården bedes man tilmelde sig til undertegnede senest mandag den 2. maj på e-mail til kof@hjv-stv.dk.

Alle interesserede er naturligvis meget velkommen denne aften, både i mindelunden og på Hjemmeværnsgården.

4.-maj_mindesten_gjorslev

Kommentarer