Strøby Egede: Et dødsfald medfører altid et kaos af tanker, som flyver gennem hovedet. Kjelds død var uventet og uforståelig.

Indsendt af byrådsmedlem Jørgen Gregersen, Valløby.

Hvordan kan verden bare køre videre – uanfægtet og uforandret – var de tanker som gik gennem mit hoved, da jeg hørte Kjeld var død. Men sådan er livet jo – det kører bare videre.

Jeg mødte Kjeld første gang i forbindelse med mit politiske virke for mange år siden. Kjeld var viceskoleinspektør – og siden inspektør – på Strøbyskolen. Her lærte jeg Kjeld, at kende som et meget engageret skolemenneske, der på sin stille og rolige facon, kæmpede for sine børn og sin folkeskole.

Han var det stik modsatte af lektor Blomme fra ‘Det forsømte forår’. Vi kunne have vores diskussioner, men de foregik altid med en gensidig respekt. Senere lærte jeg – gennem fælles venner – den private Kjeld at kende.

Kjeld, vi har haft mange gode timer sammen i festlig lag, på weekender og til mange Nytårsaftener i de senere år. Det der altid slog mig var – udover den mængde af tørre anekdoter du kunne ryste ud af ærmet og din utrolige evne til at sove længe om morgenen – det var, hvor vidende en menneske du var.

Når min Annie og du – historie-nørder som I begge er – sad i en samtale om historiske emner, var det en fornøjelse bare at sidde og lytte. Det var ikke en konkurrence på viden, I supplerede hinandens viden, I gav videre. Jeg har da også altid opfattet dig som meget givende, både i dit arbejdsliv i folkeskolen og som det private menneske jeg kender så godt. Du var kort sagt en skolelærer med et stort ‘S’ og et menneske med et stort ‘M’.

Livet består af både op- og nedture. Lige nu er det så absolut en kæmpe nedtur og mine tanker går til Ninne og børnene. Jeg håber I har ‘modet’ til at bruge dem som gerne vil ‘bruges’.

Ære være dit minde Kjeld Jørgensen.