Store Heddinge

Mindre landbrugsejendom sendt på tvangsauktion

Store Heddinge: Konkursbo sender nu en mindre landbrugsejendom på Overdrevsvej i Store Heddinge på tvangsauktion

Overdrevsvej 37 beskrives som et mindre landbrugsejendom med et tinglyst grundareal på i alt 17 ha. 1.980 m², heraf vej 3.148 m², hvor jorden ligger spredt i flere lodder samt er fordelt på 6 matrikelnumre. Bygningsparcellen ligger i udkanten af Store Heddinge ud til Rødvigvej.

Stuehuset i 2 plan er pudset og med tegltag, opført i 1927 med bebygget areal på 80 m² og en tagetage på 64 m², hvoraf 20 m² er udnyttet. Boligen indeholder: Entré med trappe til 1. sal. Badeværelse med toilet og brus. Køkken med hårde hvidevarer. Vinkelstue. På 1. sal: Repos og 2 værelser. Fyrrum sammenbygget med stuehuset.

Udhusbygninger: Staldbygning opført i 1927 med bebygget areal 120 m² plus halmloft. Garage er bygget sammen med denne staldbygning. Ældre udhusbygning opført i 1927 med bebygget areal 20 m². Maskinhus opført i 1978 med bebygget areal 210 m², hvor der er indrettet stald i en del, samt ikke-lovliggjort maskinhus opført i 1990 med bebygget areal 284 m², hvor der er værksted i den ene ende.

Der er en lille rundbuehal og en fodersilo, som ikke er registreret i BBR. Der er gamle møddingspladser på grunden. Der er ingen maskiner eller beholdninger.

Jorden har været bortforpagtet i 2012 og er til købers frie rådighed.

Ejendomsværdien er på 4.250.000 kroner, heraf udgør grundværdien 1.175.100 kroner.

Tvangsauktionen finder sted tirsdag den 9. oktober klokken klokken 11:00 ved Retten i Roskilde

Kommentarer