Hårlev

Mød Borgerservice på en orange cykel

stevns_dk_lille

Store Heddinge: Få mere at vide om hvordan Stevns.dk giver mere elastik i dit familieliv

Stevns Kommune fortsætter de orange aktiviteter rundt om i byen, og i den anledning kan man møde personale fra Borgerservice på en orange cykel.

De vil blandt andet gerne fortælle om kommunens selvbetjeningsløsninger på stevns.dk, og hvad den Borgerservice kan hjælpe borgerne med.

HurtigSvar og selvbetjeningsløsninger på stevns.dk er et godt tilbud til kommunens mange familier, der kan have svært ved at nå at kontakte kommunen inden for normal åbningstid.

– HurtigSvar på stevns.dk rummer en lang række tilgængelige tekster og fleksible selvbetjeningsløsninger, hvor alle kommunens borgere enkelt, nemt og hurtigt kan få svar på mange af deres spørgsmål – også uden for normal åbningstid. Stevns.dk har nemlig døgnåbent, og det betyder, at mor og far kan klare mange af deres henvendelser til kommunen hjemmefra, og det kan være med til at give børnefamilier lidt mere elastik i en i forvejen presset hverdag, siger Jane Sandgaard, centerchef for Borgerservice, Kultur & Fritid.

Samtidig med at Stevns Kommune har gjort det lettere at betjene sig selv på stevns.dk, har kommunen også givet Borgerservice et løft.

– Først og fremmest har vi etableret et nyt callcenter. Før havde vi kun 1-2 medarbejdere i en traditionel telefonomstilling. I callcentret er der op til 6 medarbejdere på vagt ad gangen, og deres vigtigste funktion er at give den, som ringer et svar med det samme eller at hjælpe vedkommende videre til den helt rigtige medarbejder. Samtidig er vi flere medarbejdere på gulvet end før, så vi er mere end klar til også at hjælpe dem, som møder op med behov for personlig betjening. Alt dette klarer vi med de samme medarbejdere som før, så vi giver mere og bedre service til borgerne for de samme penge, slutter Jane Sandgaard.

Man kan møde cyklen og borgerservices medarbejdere på lørdag den 7. september ved Super Brugsen i Hårlev mellem klokken 8.30 og 11.30 og ved rådhuset i Store Heddinge fra klokken 12.30.

Foto: Stevns.dk

Kommentarer