Rødvig

Modtageren af Stevnsprisen 2012 er fundet

Stevns Kommune: Stevnsprisen 2012 går til Hans Verner Poulsen for hans store arbejde for at gøre Stevnsfortet til Koldkrigsmuseum

Folkeoplysningsvalget har valgt at årets Stevnspris skal gå til en ægte ildsjæl, nemlig pensioneret seniorsergent Hans Verner Poulsen fra Rødvig blandt andet for hans store arbejde for at gøre Stevnsfortet til Koldkrigsmuseum.

Folkeoplysningsudvalget i Stevns Kommune har hvert år siden 1993 uddelt Stevnsprisen til personer eller foreninger der har gjort sig særligt bemærket eller har gjort en ekstra indsats for forenings- eller kulturlivet på Stevns.

Læs også: Hvem skal have Stevnsprisen i år?

Udvalget modtog i år i alt 12 indstillinger af personer eller foreninger som mulige modtagere af Stevnsprisen.

Stevnsprisen 2012, som er en særligt udvalgt gave fra en lokal kunstner, bliver uddelt torsdag den 6. december klokken 16.00 i Rådssalen på Store Heddinge Rådhus ved en reception. Alle med tilknytning til Hans Verner Poulsen er velkomne.

Kommentarer